A-5 Triple Draw er et draw-pokerspil, hvor spilleren med den bedste lave hånd vinder puljen. Hver spiller får fem kort til at begynde med og kan derefter bytte kortene på hånden til nye kort i tre separate draw-runder.
Læs nedenfor, hvis du vil lære grundreglerne for A-5 Triple Draw, eller besøg vores Full Tilt Poker Academy for at lære A-5 Triple Draw-strategi fra verdens bedste proffer.
Sådan spiller du efter den lave hånd
Før du begynder, bør du bemærke følgende ved A-5 Triple Draw:
- Flush og straight tæller ikke imod din hånd
- Par tæller imod din hånd
- Esset regnes altid for at være et lavt kort
Den bedst mulige hånd i A-5 Triple Draw er A-2-3-4-5 (uanset kulør) og kaldes "nuts" eller "wheel". Lave hænder tælles altid fra det højeste kort ned til det laveste, så derfor er det oftest det højeste kort på din hånd, der tæller mest. F.eks. er 9-7-6-4-3 bedre end 10-7-6-4-2.
Hvis de høje kort har samme værdi, er det de(t) næsthøjeste kort, der tæller. 9-7-6-4-3 slår f.eks. 9-8-6-4-3. Få mere at vide om lave hænder.
Blinds
For at få gang i spillet ved bordet har draw-spil blinds ligesom flop-baserede spil som f.eks. Hold 'em. Small blind og big blind gives til de to spillere, som sidder direkte til venstre for knappen, og det er her, at kortgivningen starter.

Når du har betalt buy-in til et A-5 Triple Draw-spil, kan du vælge at vente på, at big blind når frem til din position, før du begynder at spille, eller du kan betale en blind svarende til big blind, hvis du vil have kort med det samme.
Kortgivning og den første budrunde
Når blinds er betalt, starter hånden. I A-5 Triple Draw gives der fem kort med billedsiden nedad til hver spiller i hånden begyndende med den spiller, der sidder direkte til venstre for knappen.

Når kortene er givet, starter den første budrunde. Begyndende med den spiller, der sidder til venstre for big blind, kan hver spiller nu enten folde, kalde det nuværende bud eller forhøje det! Hvis ingen spiller forhøjer, kan spilleren på big blind nu forhøje eller tjekke sin hånd, hvilket betyder, at spilleren ikke byder mere, men stadig er med i hånden.
A-5 Triple Draw-spil på Full Tilt Poker spilles med Fixed Limit-budstruktur, hvilket betyder, at spillernes bud stiger gradvist inden for et indsatsloft, som er fastlagt på forhånd, og som svarer til størrelsen på blinds.
Træk nr. 1
Når den første budrunde er overstået, har alle de spillere, som stadig er med i hånden, mulighed for at smide nogle eller alle deres kort og trække nye. Klik på de kort, du vil smide, og klik derefter på knappen Smid, når det er din tur til at handle.

Du kan også vælge de kort, du vil smide, og derefter klikke på forhåndsvalget Smid, så dine kort automatisk smides, når det er din tur til at handle.

Hvis du foretrækker ikke at smide nogen kort, kan du vælge at "stå pat". For at gøre dette skal du enten afmærke forhåndsvalget Stå pat eller klikke på knappen Stå pat, når det er din tur til at handle:

Når alle spillerne har smidt deres kort, trækkes der nye kort fra bunken, og hver spiller får det samme antal kort, som vedkommende har smidt.
Bemærk: I draw-spil kan der blive behov for flere kort, end der er i et almindeligt spil kort. I dette tilfælde blandes bunken igen. Få mere at vide om, når bunken blandes igen i draw-spil.
Bud- og trækrunde nr. 2 og 3
Efter det første træk kommer endnu en budrunde, som begynder med den første spiller på venstre side af knappen. Hvis der ikke er nogen, der har budt, kan du enten tjekke din hånd eller byde. Hvis en spiller har budt, kan du enten folde, kalde eller forhøje.
Når den anden budrunde er overstået, kommer træk nr. 2. Som i det første træk kan enhver spiller, der stadig er med i hånden, vælge at smide et eller alle sine kort eller stå pat.
Når der er trukket nye kort, kommer den tredje budrunde efterfulgt af træk nr. 3. Træk nr. 3 er din sidste chance for at opbygge den bedst mulige hånd.
Den sidste budrunde og showdown
Efter det tredje træk kommer den sidste budrunde. Denne budrunde følger det samme format som de tidligere runder.
Når den sidste budrunde er overstået, kommer showdown med alle de tiloversblevne spillere i hånden. Den spiller, der har den bedste lave hånd, vinder puljen! Hvis der er to eller flere hænder, som er lige gode, deles puljen ligeligt mellem disse spillere.
Hvis du synes om A-5 Triple Draw, burde du tage et kig på vores andre draw-spil: 5 Card Draw, 2-7 Triple Draw, 2-7 Single Draw og Badugi.