• Succesrig fransk skuespiller
  • To kontantpræmier ved 2010 WSOP

Alexia Portal spiller online på Full Tilt Poker

Alexia er kendt fra teater, tv og film og har sat sit præg både som skuespiller og pokerspiller i sit hjemland, Frankrig. Alexia er nok bedst kendt for sin rolle som Rosine i filmen "Efterårseventyr" (Conte d'automne) fra 1998, og hun optræder stadig regelmæssigt på scenen og lærredet.

Alexia opdagede poker i 2005 efter at have etableret sig som skuespiller, og hun blev snart stamgæst på den berømte Aviation Club de France i Paris. Derefter gik hun videre til at spille turneringer, og hun fik sin første succes i 2008 ved EPT Championships Main Event i London, hvor hun endte på en 22.-plads og vandt $30.000

Alexia begyndte 2010 på fornem vis, idet hun kom på en 10.-plads ved EPT Deauville Main Event og vandt næsten $73.000. Hun fulgte op på denne succes med to kontantgevinster ved World Series of Poker, hvor hun kom på en 38.-plads i $2.500 No Limit Hold'em Six-Handed-turneringen med en gevinst på $10.000 samt en 22.-plads i $5.000 No Limit Hold'em-turneringen, som gav hende $25.000

Hvis man spørger hende, hvilke pokerspillere der har haft indflydelse på hende, nævner Alexia Annette Obrestad med hendes bemærkelsesværdige præstation, hvor hun spillede en hel turnering – og vandt – uden at kigge på sine kort på hånden. "Det åbnede mine øjne, og jeg blev klar over, at det altid vil være muligt for mig at videreudvikle mit spil," siger hun.

På baggrund af dette mener Alexia, at den vigtigste færdighed en pokerspiller kan erhverve sig, er "evnen til at tilpasse" sit spil.

Ud over Alexias to karrierer som henholdsvis pokerspiller og skuespiller ejer hun også restauranten/kunstgalleriet La Grande Vie i Angoulême, og hun deler sin tid mellem denne by nær Bordeaux og hendes hjemby, Paris.

Ud over at konkurrere på filten, betræde de skrå brædder og bestyre sin restaurant, forsøger Alexia at finde tid til sine andre interesser: moderne fotografi, musik og litteratur.

Se efter Alexia online på Full Tilt Poker.