• 9.-plads i 2010 WSOP Main Event

Cuong 'Soi' Nguyen spiller online på Full Tilt Poker.

Cuong 'Soi' Nguyen

Cuong "Soi" Nguyen var den ældste af medlemmerne af 2010 November Nine, og han nåede frem til det mest prestigefyldte finalebord i poker i en alder af 37 år.

I 2010 var det første gang, at Nguyen meldte sig til en WSOP-turnering, og det var kun hans fjerde liveturnering nogensinde, så han er klart den mest uerfarne spiller ved finalebordet. Han er dog ikke helt ueffen ved pokerbordene, idet han vandt 2009 WPT L.A. Poker Classic. Han bor i Santa Ana i Californien, hvor han arbejder som administrator for et selskab, der producerer og distribuerer medicinsk udstyr, og han var tilbage på arbejdet tirsdag morgen efter den 18-timers maratonsession, som fastslog de ni finalister.

Ved Main Event-finalebordet holdt Nguyen kun i 28 hænder, før hans all-in med Ad-Kc blev kaldt af en modstander, der sad med Qd-Qs. En tredje dame på floppen gjorde en ende på Sois deltagelse, men han kunne dog tage $811.823 med hjem.

Nguyen er født i Vietnam og flyttede til USA, da han var otte år gammel. Han fik tilnavnet 'Soi' som barn, fordi han elskede sojasauce, og han begyndte at spille poker i en ung alder. Han lærte spillets finere detaljer fra adskillige af sine venner, der er professionelle spillere.

Ifølge Nguyen er det øvelse og tålmodighed, som er nøglen til at blive en god pokerspiller. Han mener også, det er vigtigt at glemme de uundgåelige bad beats, for der er alligevel intet, man kan gøre ved det. Når han har modgang, er det hans strategi at vente på en chance for at eliminere den person, som han tabte til tidligere i spillet.

I Nguyens fritid er det vigtigst for ham at være sammen med familie og venner. Der bliver nok lagt mere beslag på hans tid i fremtiden, idet han forventer at bygge på sin WSOP-succes ved at fokusere på at spille mere poker, både live og online.

Kig efter Cuong, når han spiller online på Full Tilt Poker.


Cuong 'Soi' Nguyen

Se den officielle hjemmeside
for Cuong 'Soi' Nguyen.