Velkommen til Full Tilt Poker, hvor du kan lære, chatte og spille med profferne. Vi har udviklet mange unikke funktioner, så du kan få den bedst mulige pokeroplevelse på nettet. For at blive fortrolig med Full Tilt Poker foreslår vi, at du holder denne side åben sammen med spilsoftwaren.
Klik på knappen herunder for at tage en kort, interaktiv rundvisning, som fremhæver mange af vores softwares fantastiske funktioner.
Nye lobbyvisninger
Find dine yndlingsspil hurtigere med vores nye lobbyvisninger.
I basisvisning får du hjælp trin for trin med at vælge et spil – find det spil, du vil spille i seks enkle trin. Lær at bruge basisvisning.
I standardvisning vises alle funktionerne i Full Tilt Pokers spillobby. Brug Avancerede filtre og Favoritter samt Lobby-widgets til at tilpasse din personlige pokeroplevelse på nettet. Lær at bruge standardvisning.
Klassisk visning er Full Tilt Pokers originale spillobby. I området Sådan spiller du kan du få flere oplysninger om, hvordan klassisk visning bruges.
Sådan finder du dine yndlingsspil
Full Tilt Poker tilbyder en bred vifte af spil og turneringer med strukturer og buy-ins til alle typer spillere og alle størrelser pengebeholdninger. Der er mange måder at finde dine fortrukne spil på.
-
Pop op-beskeder i basisvisning og standardvisning – Både basisvisning og standardvisning har instruktionsvideoer og oplysninger om kommende turneringer og kampagner i venstre side af spillobbyen som vist herunder.

-
Pop op-beskeder – Hver gang du åbner Full Tilt Poker-softwaren, får du vist et velkomstvindue med dagens aktiviteter og oplysninger om kommende turneringer. Derudover kan du i feltet i det øverste højre hjørne af hovedlobbyen, som er vist herunder, se nedtællinger til udvalgte turneringer, der starter inden for en time.

-
Farvekodning af turneringer – Vi bruger forskellige farver til at markere vigtige turneringer. Skemaet herunder viser dig vej til de turneringer, du vil spille:
- Sort – Kontantturneringer
- Grøn – Winner's Choice-turneringer og andre turneringer, hvor du kan vinde plads i liveturneringer, f.eks. WPT og WSOP
- Orange – Satellitter til Aussie Millions eller WSOP (veksler i løbet af året)
- Lyserød – Guarantee-turneringer
-
Satellitter til turneringer – Mange af vores turneringer har satellitter. Når du åbner lobbyen til en turnering, før den starter, vil du kunne se en liste over alle de satellitter, der kan give dig en plads i den hovedturnering, du har valgt. Satellitvinduet er fremhævet i billedet herunder.

Automatisk centrering
På Full Tilt Poker kan du placere dig selv i en hvilken som helst position ved bordet, når du spiller. Som standard placerer vores software dig automatisk nederst midtfor. Hvis du ønsker en anden placering ved bordet, skal du bare højreklikke på den pågældende placering og derefter klikke på "Sæt mig her". Hvis du vil slå softwarens funktion fra, som automatisk placerer dig nederst midtfor, skal du vælge Bordfunktioner > Bordindstillinger i rullemenuen Indstillinger i spillobbyen og derefter fjerne fluebenet i feltet "Automatisk centrering".

Sådan slås avatarer fra
Full Tilt Poker giver hver spiller mulighed for at vælge en personlig avatar, der repræsenterer dem ved bordet. Hvis du ikke vil se disse avatarer, mens du spiller, kan du slå dem fra ved at klikke på Bordfunktioner i rullemenuen Indstillinger i hovedlobbyen og derefter sætte et flueben i feltet "Slå fra" i området Avatarer. Du kan også slå avatarer til eller fra, mens du sidder ved et bord ved at klikke på fanen Indstillinger i det øverste højre hjørne af skærmen.
![]()
Chatfilter
På Full Tilt Poker er der en lang række chatindstillinger, som gør det sjovere at spille. Med vores standardindstillinger kan du se dealerkommentarer til hver hånd samt chat fra dine modspillere og tilskuere. Du kan filtrere chatindstillingerne ved at vælge Bordfunktioner > Chat i rullemenuen Indstillinger i spillobbyen eller ved at klikke på fanen Indstillinger i det øverste højre hjørne, når du sidder ved et bord.
