How to Play - Hold'em Comprehensive
Texas Hold 'em - eller bare Hold 'em, som de fleste spillere kender det som - er sandsynligvis den mest kendte og mest populære variant af poker i dag. Populariteten kommer fra den seneste tids eksplosion i interesse for poker. TV eksponering, i form af World Poker Tour, dækning af the World Series of Poker, kendis-poker events, samt dækning af andre turneringer, har sat gang i offentligheden. Online spillere har forvandlet $25 turnerings buy-ins til millioner og dette har hjulpet med at gære online spil populært. Og det fortrukne spil i alle disse events er Hold 'em.
Om det er på nettet eller i mursten-og-mørtel kortrum (m&m), spilles Hold 'em på den samme måde. Som de fleste former for poker, benytter Hold 'em et standard spil kort med 52 kort. Hold 'em spilles normalt med 9 eller 10 spillere på nettet.
Blinds
Hver hånd i Hold 'em starter med to blinds. Blinds er start-bud, der lægges af to spillere, før kortene deles ud for at skabe spil-action. Hvis der ikke var noget at vinde, ville den første spiller til at melde ikke have nogen grund til at satse. Dealer positionen vises med en hvid skive, med et D, der kaldes Dealer-knappen eller mere simpelt, bare knappen. Dette er den placering, hvorfra dealeren ville give kort, hvis han var én af spillerne. Før der deles kort ud, lægger spilleren til venstre for knappen chips for et beløb, der (normalt) udgør halvdelen af størrelsen på spillets mindstebud. Spilleren till venstre for den spiller, lægger chips, der udgør størrelsen på spillets mindstebud.
Eksempel: i et $2/$4 limit spil, ville small blind være $1 og big blind $2.
At sætte sig ved bordet
Når du først sætter dig ned ved et bord, skal du vente indtil big blind når til din position. Dette sker helt af sig selv, da knappen skifter en position til venstre (med uret) efter hver hånd. Alternativt, for at blive tildelt kort med det samme, kan du poste, dvs. lægge en blind svarende til størrelsen på big blind. Hvis du poster, får du kort med det samme og i efterfølgende hænder.
Hver spiller skal betale både en small blind og en big blind til puljen, en gang per runde. Hvis du nogensinde misser blinds i en runde, skal du enten vente til big blind når til dig eller poste begge missede blinds. Dette gør du på én gang. Et beløb svarende til størrelsen på big blind er del af din satsning. (Det spiller for dig.) Et beløb svarende til small blind bliver del af puljen og er ikke en del af din satsning. Eksempel: Har du misset blinds i et $2/$4 limit hold'em-spil, og vil du ikke vente på big blind for at komme med i spillet, lægger du $3 i puljen, hvoraf $2 anses som en del af dit bud, når turen når dig i første runde, og $1 tilhører puljen, der går til en eventuel vinder af hånden.
Første runde
Når blinds er betalt, giver dealeren først ét kort og derefter endnu et med billedsiden nedad til hver spiller, startende ved small blind. Disse to startkort kaldes for lommekort. Dine lommekort vises med billedsiden opad på skærmen, men bare rolig, du er den eneste, der kan se dine lommekort. Kun bagsiden af alle de andre spilleres kort vises på skærmen. Alle de andre spillere har en lignende udsigt, hvor kun deres individuelle lommekort er synlige.
Hver spiller starter med to kort og derpå bliver fem kort placeret med billedsiden opad midt på bordet. Disse fælleskort deles af alle spillerne, så hver spiller har adgang til syv kort. Hver spiller forsøger at lave den bedst mulige hånd ved at bruge fem af de syv kort. Da en poker hånd besstår af præcis fem kort, skal kun de bedste fem kort, af de syv, bruges. Selv hvis du ikke har erfaring med Hold 'em, skal du ikke bekymre dig om, hvilke kort der er de bedste; softwaren vælger automatisk de bedste fem kort for dig, når det bliver tid til at sammenligne hænder.
Hold 'em, ligesom enhver anden form for poker, handler om at satse. Hold 'em har fire satsningsrunder. Størrelserne på satsningerne afhænger af spillets struktur, for hvilken Hold 'em har tre muligheder:
- limit spil
- pot-limit spil
- no-limit spil
Satsningen i den første runde starter altid med spilleren lige til venstre for big blind. Denne position kaldes nogle gange forhånd. I billedet herover sidder du i forhånd. Som den første spiller har du tre muligheder. du kan:
- folde
- åbne op med en minimumssats (slæbe dig ind)
- åbne med et raise
Du vælger din handling ved at klikke i dialog boksen. Hvis du folder på noget tidspunkt, vil dine kort blive fjernet fra spillet, de vil ikke længere være at se på skærmen, du sidder ude, indtil næste hånd begynder og du har ikke længere nogen interesse i puljen. Hvis du folder, har næste spiller de samme muligheder. Hvis alle folder, inklusivt small blind, vil puljen gå til big blind og den næste hånd bliver givet.
Hvis du eller en anden laver en åbning, har hver efterfølgende spiller tre muligheder:
- folde
- calle, det vil sige, at matche den forudgående sats
- raise, det vil sige, at forhøje den forudgående satsning
Hver spiller har efter tur de samme tre valg. Hvis der er foretaget et call, skal hver spiller, der vælger fortsat at være med i hånden, enten calle den samlede satsning eller selve raise. I enhver runde kan der maksimalt bydes én gang og forhøjes tre gange. Når satsningen (også kaldet for handlingen) når til blinds, har de de samme valgmuligheder. De har dog allerede chips i puljen og de chips tæller med i deres satsning. Eksempel: Hvis, i et $2/$4 limit spil, du har åbnet med en satsning på $2 og to spillere har raised, ville den samlede satsning være på $6. Når turen kommer til small blind, ville den spiller kunne folde. Spilleren kunne calle, ved at lægge $5 i puljen. (Han har allerede $1 i puljen.) Eller spilleren kunne raise, ved at lægge $7 i puljen. Dette ville lægge loft over satsningerne for den runde, det vil sige, få dem til at have nået maksimum. (Pot limit og no limit spil har ikke noget loft på antallet af satsninger, der kan laves.)
Ligeledes kommer big blind, som allerede har investeret $2 i puljen, med for $2 mindre. Hvis der ikke er blevet raiset, når turen når til big blind, har den spiller det, der kaldes for "option". Han kan vælge at forhøje, hvorefter hver aktiv spiller efter tur får muligheden for at gå med, genforhøje eller trække sig. Big blind kan også vælge ikke at forhøje, hvilket afslutter budrunden. Big blinden i dette valg, kaldes i poker sprogbrug for en levende blind.
Floppet
Når satsningerne for runden er udlignet, det vil sige, så snart alle har haft mulighed for, enten at folde eller matche den samlede satsning, giver dealeren tre kort med billedsiden opad, midt på bordet. Disse tre første fælleskort kaldes for floppet.
Den anden satsningsrunde finder sted. I denne runde starter satsningerne ved den første aktive spiller (en som stadig har kort) til venstre for knappen. Hvis small blind callede i den første runde, vil han være den første til at melde, selvom han var den næst sidste til at melde i den første runde. Kun i den første runde (nogle gange kaldet før-flop runden) starter satsningen et andet sted. I alle runder efter den første har den første spiller to muligheder:
- checke, det vil sige, ikke at lave nogen satsning
- satse, det vil sige, at lave en satsning inden for den gældende limit for den runde
Hvis ingen satser, har hver spiller efter tur de samme muligheder. Der er muligt i alle runder bortset fra den første, at der ikke bliver lavet nogen bets. Ingen bets i en runde kaldes at checke rundt.
Hvis en spiller satser, har hver efterfølgende spiller tre muligheder:
- folde
- calle, det vil sige, at matche den forudgående sats
- raise, det vil sige, at forhøje den forudgående satsning
En spiller der checker, beholder sine kort. Hvis nogen satser, vil en spiller, der allerede har checket i den runde, når turen kommer om til ham igen, have de forrige tre muligheder. At checke og så raise når turen kommer til én igen, kaldes meget fornuftigt for at check-raise. Hvis du checker med den hensigt at raise, risikerer du selvfølgelig, at ingen satser.
Turn-kortet
Når satsningerne for den anden runde er udlignet, det vil sige, så snart alle har haft mulighed for, enten at folde eller matche den samlede satsning, giver dealeren endnu et kort med billedsiden opad, midt på bordet. Dette fjerde fælleskort kaldes for turn-kortet.
Den tredje satsningsrunde finder sted. Igen starter satsningen ved den første aktive spiller til venstre for knappen. Satsningen fortsætter nøjagtig ligesom i den anden runde. I et limit spil, fortsætter satsningerne i den tredje og fjerde runde normalt i størrelser, der er dobbelt så store som de to første runder.
River-kortet
Når satsningerne for den tredje runde er udlignet, giver dealeren det femte og sidste kort med billedsiden opad, midt på bordet. Dette sidste fælleskort kaldes for river-kortet.
Den fjerde og sidste satsningsrunde finder sted. Igen starter satsningen ved den første aktive spiller til venstre for knappen. Satsningen fortsætter nøjagtig ligesom i de to foregående runder.
showdown
Når satsningerne for den tredje runde er udlignet, er satsningen ovre og det er tid til showdown. De tilbageværende aktive spillere viser deres hænder og den bedste hånd, bestående af de fem bedste kort lavet af en kombination af hver spillers lommekort og fælleskortene, vinder. Den der sidder med vinderhånden, modtager puljen.
Spillerne viser ikke deres hænder samtidig. Showdown foregår i en specifik rækkefølge.
Softwaren viser kortene på den første spiller, der satsede, eller den sidste, der raisede i de forudgående runder. (Hvis der ikke foregik nogen satsning på river-kortet, vil kortene tilhørende den første spiller, der satsede eller den sidste, der raisede på turn-kortet blive vist først i en showdown - og så videre). Hvis den næste aktive spiller har en bedre hånd, end den der lige blev vist (eller én magen til), viser softwaren hans kort. Hvis den næste aktive spiller ikke har en bedre hånd, giver softwaren spilleren et valg. Han kan vise sine kort, hvis han ønsker det eller han kan bare smide dem (at muge ud - en taktik brugt, for ikke at vise, hvad han spillede med). Softwaren behandler alle tilbageværende spillere efter tur på samme måde - enten vender den hånden, hvis den er bedre end eller lige så god som en allerede vist hånd, eller også tilbyder den muligheden for at vise eller muge ud - og giver derefter puljen til vinderhånden.
Vær ikke bekymret for, om du uforsætligt har fejllæst din hånd og derfor kommer til at smide vinderhånden væk ved et uheld. Så længe du har callet til slutningen af hånden, vil softwaren give puljen til vinderhånden og rapportere værdien af den hånd i chatboksen. Eksempel: Du kan have fokuseret så meget på at ramme en flush, at du ikke så, at selv om du missede flushen, har du til gengæld en straight. Softwaren sikrer, at hvis din hånd er den bedste i showdown, så vinder du.
Hvis satsningerne ikke er udlignet i den endelige runde, det vil sige, hvis en spiller satsede eller raisede og ingen callede, så er der ikke noget showdown og softwaren giver puljen til spilleren, der foretog det ikke-callede bet. Dette gælder også i alle tidligere runder. Hvis det sker i en tidligere runde, gives der ikke flere fælleskort, da hånden er afsluttet.
Nogle gange løber en spiller tør for chips, før alle bets er blevet lavet. I så tilfælde laves en eller flere side-puljer og softwaren uddeler de pågældende hoved- og side-puljer til de rette spillere. Når en spiller er gået all-in, kan der laves et ikke-called bet, men en showdown vil stadig finde sted.
Spillere viser ofte ikke en tabende hånd. Du er dog berettiget til at se alle kort, der var aktive ved showdown også selvom de ikke blev vist. Klik på LAST HAND for at fremkalde et nyt vindue, der viser resultatet af den sidste hånd og alle aktive kort. Du kan i det vindue også præcisere en hvilken som helst tidligere hånd (op til de sidste 50 i din nuværende session), som du ønsker en rapport om.
I bestemmelsen af vinderhånden, inkluderer kombinationen af de fem bedste kort nogle gange begge spillerens lommekort. Nogle gange inkluderer det kun ét af spillerens lommekort. Nogle gange, men meget sjældent, benyttes ingen lommekort. I så tilfælde, indeholder fælleskortene en kombination, der er bedre end nogen hånd, der kan laves ved hjælp af spillerens lommekort. Dette kaldes at spille på bordet. Når alle spillere spiller på bordet, deles puljen mellem alle de tilbageværende spillere i hånden på det tidspunkt. Eksempel: Med en Es-high straight i tre kulører på bordet er det ikke muligt for nogen spiller at opnå en kombination på fem kort, der er stærkere end en Es-high straight. Hvis der er tre spillere tilbage i puljen, deler softwaren den ligeligt mellem de tre.

