- Vundet 2 EPT Ladies Events
- Produktiv onlinespiller med over $1,7 millioner i kontantgevinster
- Spillernavnet er "Callisto"
Melanie Weisner spiller online på Full Tilt Poker

Melanie stammer fra Houston, Texas, og hun fik øjnene op for poker, da hendes bror vandt $50.000 ved at spille online, så hun besluttede sig til at ville lære spillet. På det tidspunkt studerede hun musicalteater ved NYU, og hun begyndte sin pokerkarriere ved at spille i ringspil. I starten havde hun ikke den store succes, men hun var meget stædig og svor på at ville forbedre sig. Hun gik over til at spille i flerbordsturneringer, og efter at have vundet en $3-turnering helligede hun sin tid til at lære MTT-strategier.
Melanie lærte hovedsageligt af erfaring, men hun oplevede stadig større succes, efterhånden som hun gradvist bevægede sig opad i niveauerne. På lige fod med flerbordsturneringerne udviklede Melanie et enormt talent for heads-up-poker, fordi hun her formåede at spille et stort antal hænder med en helt anderledes dynamik end i de fuldt besatte ringspil. Hun holder af at kæmpe én-mod-én, hvor hver eneste hånd er så meget mere værdifuld, fordi hun på den måde kunne erhverve sig erfaring meget hurtigere.
Efter sin succes online i både flerbordsturneringer og heads-up besluttede Melanie sig for at udnytte sine færdigheder i et live-pokermiljø. Efter at have taget sin eksamen på NYU begyndte hun at rejse rundt til live-turneringer, hvor hun vandt EPT Ladies Event i Prag i december 2009 efterfulgt af EPT Ladies Event i Monte Carlo i april 2010. Hun nåede også langt i Main Event ved EPT Monte Carlo, hvor hun vandt et kontantbeløb på €25.000.
Ved den første deltagelse i World Series of Poker i 2010 tilmeldte Melanie sig mesterskabsturneringen $10,000 No-Limit Hold ‘em - Heads Up Championship. Hun startede i et felt på 256 spillere og kæmpede sig vej gennem de første tre runder, før hun endelig bukkede under blandt de sidste 32 med sin første WSOP-præmie. Hun nåede også langt i den sidste no-limit-turnering før Main Event, en buy-in på $2.500, hvor hun endte på en 57.-plads ud af 1.942 spillere og vandt $11.600.
Den mest værdifulde færdighed, hun har oparbejdet, er hendes evne til at stole på sit eget instinkt. "Lad være med at rationalisere og tale dig selv fra at stole på dine instinkter. Hvis du har arbejdet tilstrækkeligt meget med dit spil, så skal du også stole på dine egne instinkter. Hvis du sidder inde med ekstra mange oplysninger, der får dig til at ville spille anderledes end standarden, så benyt dig af det."
Hun følger fortsat sin lidenskab for scenekunst.
Du kan finde Melanie Weisner, når hun spiller online på Full Tilt Poker.

