- Populær UFC Mixed Martial Arts-udøver
- Har tilnavnet "Quick"
- Har slået fire modstandere på mindre end 30 sekunder hver
- 10.-plads i 2010 WSOP-turnering nr. 42
Mike Swick spiller online på Full Tilt Poker.

Da Mike "Quick" Swick, en Ultimate Fighter i weltervægt med en imponerende 12-2-rekord, spurgte, om han måtte være Friend of Full Tilt Poker, hvem turde da sige nej?
Faktisk er vi stolte over at have Mike som ven. Han er ikke blot en dedikeret konkurrent, der overvandt en karrieretruende lidelse for at nå toppen af sin sport, men han er også rollemodel for unge atleter og en mand, der bruger sin uudtømmelige energi på humanitære projekter.
Mike er født i Houston, Texas, og hans liv blev for evigt ændret, efter han så "The Karate Kid". Efter at han begyndte at give karatehug til puderne i familiens møbler, besluttede hans mor sig for at melde ham til et Tae Kwon Do-hold. Han var kun 8 år gammel.
Efterhånden som han blev ældre, inspirerede andre film ham til at prøve kræfter med nye kampsportsarter. Efter han så "Kickboxer", ville han gerne til Thailand for at træne, men da han stadig var i high school, nøjedes han med at træne endnu hårdere i træningscenteret. Som 18-årig var Mike øvet i både kickboxing, thaiboxing og blandede kampsportsarter. Han dystede i amatørkampe i et år, før han debuterede som professionel – en kamp, han vandt.
Mikes karriere tog en afstikker kort efter, den var begyndt. Hans mor skaffede ham et job som sikkerhedsvagt ved den amerikanske ambassade i Moskva. Da han aldrig havde været uden for Texas, greb Mike chancen for at opleve en ny kultur. Mens han var i Rusland, holdt han sig i form ved at træne med marinesoldaterne, som var udstationeret ved ambassaden.
Under hans tid i Rusland fandt Mike ud af, at han havde hjerteflimmer. Lægerne sagde, at hvis han ville leve, skulle han have medicin. Bivirkningerne ved medicinen ville dog gøre det umuligt for ham at konkurrere professionelt.
Hårdt ramt af nyhederne besluttede Mike sig for at gøre, hvad han havde drømt om siden teenageårene: Han tog til Thailand for at træne. Da han indså, at han ikke kunne løbe fra sine problemer, vendte han kort tid efter hjem for at komme under kniven, velvidende at den mindste fejl kunne gøre endnu mere skade eller endda slå ham ihjel. Intet af dette betød dog noget for ham – han ville bare have chancen for at konkurrere.
Operationen var en succes, og Mike tog tilbage til Thailand for at komme i kampform. Mens han var der, blev han overvældet af den fattigdom, han så, og han har siden støttet UNICEFs arbejde for at forbedre sundhedsvilkårene for børn i tredjeverdenslande.
Mike vendte tilbage til at kæmpe som professionel i 2002. Han fik sit tilnavn, "Quick", fordi hans to første kampe i Ultimate Fighting Championship begge endte med knockout og varede under 30 sekunder hver.
Ud over kampsport tager poker en stor del af Mikes tid. Siden han så professionelt poker på tv første gang, var han inspireret til at spille i de store spil. Gennem årene har han fortsat haft succes i ringspil og forskellige turneringer, og han vandt endda kontanter, da han i 2007 for første gang deltog i World Series of Poker i $2.000 No Limit Hold 'em-turneringen. I 2008 lå han blandt de øverste 4 % på ranglisten over onlinepokerspillere.
Han fortsatte med en imponerende præstation ved 2010 WSOP med en 10.-plads ud af 2.521 deltagere i $1,500 No Limit Hold 'em-turneringen og vandt over $34.000.
Mike regner med at fortsætte med at gøre sig bemærket i pokerverdenen ligesom i kampsporten, så hold øje med ham i de kommende turneringer.
Gå ikke glip af chancen for at chatte med Mike og spille mod ham næste gang, du ser ham på Full Tilt Poker, men pas på, for han slår lige så hårdt i poker, som han gør i den ottekantede arena.




