How to Play - Omaha Hi/Lo Comprehensive

Omaha high-low er en variant af Omaha, i hvilken puljen deles mellem de spillere, der sidder med den højeste og den laveste hånd, hvis dens højeste kort ikke er over en 8'er. (8'eren kaldes inden for pokerverden for en "qualifier".) Hvis dette krav ikke er opfyldt, går hele puljen til spilleren med den højeste hånd. Samtidig kan den samme hånd vinde både den høje og lave halvdel af puljen. At vinde hele puljen på denne måde kaldes "scooping". Se "Hand Rankings" for at se hvordan lave hænder bliver bedømt og hvad der slår hvad.

Spillet kaldes også Omaha 8-or-better, Omaha split eller Omaha/8 (og vises i lobby fanebladet som Omaha H/L).

Om det er på nettet eller i mursten-og-mørtel kortrum (m&m), spilles Omaha high-low på den samme måde. Som de fleste former for poker, benytter Omaha high-low et standard spil kort med 52 kort. Omaha high-low spilles normalt med 9 eller 10 spillere på nettet.

Blinds

Hver hånd i Omaha high-low starter med to blinds. Blinds er start-bud, der lægges af to spillere, før kortene deles ud for at skabe spil-action. Hvis der ikke var noget at vinde, ville den første spiller til at melde ikke have nogen grund til at satse. Dealer positionen vises med en hvid skive, med et D, der kaldes Dealer-knappen eller mere simpelt, bare knappen. Dette er den placering, hvorfra dealeren ville give kort, hvis han var én af spillerne. Før der deles kort ud, lægger spilleren til venstre for knappen chips for et beløb, der (normalt) udgør halvdelen af størrelsen på spillets mindstebud. Spilleren till venstre for den spiller, lægger chips, der udgør størrelsen på spillets mindstebud.

Eksempel: i et $2/$4 limit spil, ville small blind være $1 og big blind $2.

Blinds

At sætte sig ved bordet

Når du først sætter dig ned ved et bord, skal du vente indtil big blind når til din position. Dette sker helt af sig selv, da knappen skifter en position til venstre (med uret) efter hver hånd. Alternativt, for at blive tildelt kort med det samme, kan du poste, dvs. lægge en blind svarende til størrelsen på big blind. Hvis du poster, får du kort med det samme og i efterfølgende hænder.

Hver spiller skal betale både en small blind og en big blind til puljen, en gang per runde. Hvis du nogensinde misser blinds i en runde, skal du enten vente til big blind når til dig eller poste begge missede blinds. Dette gør du på én gang. Et beløb svarende til størrelsen på big blind er del af din satsning. (Det spiller for dig.) Et beløb svarende til small blind bliver del af puljen og er ikke en del af din satsning. Eksempel: Har du misset blinds i et $2/$4 limit hold'em-spil, og vil du ikke vente på big blind for at komme med i spillet, lægger du $3 i puljen, hvoraf $2 anses som en del af dit bud, når turen når dig i første runde, og $1 tilhører puljen, der går til en eventuel vinder af hånden.

Første runde

Når blinds er betalt, giver dealeren fire kort, et ad gangen, med billedsiden nedad til hver spiller, startende ved small blind. Disse fire startkort kaldes for lommekort. Dine lommekort vises med billedsiden opad på skærmen, men bare rolig, du er den eneste, der kan se dine lommekort. Det er kun bagsiden af alle andre spilleres lommekort der kan ses på skærmen. Alle andre spillere har det samme overblik, med kun deres egne lommekort synlige.

Første runde

Hver spiller starter med fire lommekort i stedet for to (Rent faktisk findes der rigtige spillerum, der tilbyder varianter med fem eller endda seks lommekort, men de varianter vil du ikke finde på nettet). Derpå placerer dealeren fem kort med billedsiden opad, midt på bordet. Disse fælleskort deles af alle spillerne, så hver spiller har adgang til ni kort. I Omaha high-low, har hver spiller potentiale for at få to fem-korts hænder, en høj hånd og en lav hånd. Hver spiller skal overholde Omaha restriktionen om kun at bruge to lommekort (hverken mere eller mindre end to, men det kan være hvilke som helst) sammen med tre af de fem fælleskort (hverken mere eller mindre end tre, men det kan være hvilke som helst). Forskellige to-kort-plus-tre-korts kombinationer kan bruges til den lave og den høje hånd. På grund af det, er mange flere vinderkombinationer mulige i Omaha high-low end i Omaha high. Som følge heraf har Omaha high-low hænder ofte flere spillere og puljerne bliver derfor tilsvarende større.

Selv hvis du ikke har erfaring med Omaha high-low, skal du ikke bekymre dig om, hvilke kort der er de bedste; softwaren vælger automatisk de bedste fem kort for dig, når det bliver tid til at sammenligne hænder. Hvis du kan lave både en høj og en lav hånd - og dette er ofte tilfældet - vil softwaren automatisk vælge de bedste fem kort til hver af dine hænder.

Eksempel: dine lomme kort er Ad Kd 3s 2s. Fælleskortene er Jd 4d 3c Qd 5h. Din bedste høje hånd ville være en es-high flush. Du laver denne hånd ved at bruge Ad Kd fra din hånd sammen med Jd 4d Qd fra bordet. Din bedste lave hånd ville være et wheel. Du laver denne hånd ved at bruge Ad 2s fra din hånd sammen med 4d 3c 5h fra bordet. Begge hænder er suveræne (de bedst mulige hænder i en given situation). At have den bedst mulige lave OG den bedst mulige høje hånd på én gang, kaldes nut-nut. (Du skal muligvis dele den lave halvdel af puljen, hvis en anden sidder med både et es og en 2'er. I tilfælde af en anden spiller med denne kombination, ville du få tre fjerdedel af puljen). Dette eksempel viser to forskellige sæt af fem kort, der bliver brugt til at lave en høj hånd og en lav hånd, mens de opfylder Omaha begrænsningerne. Du kan se mere om kombinationer og hvad der slår hvad i Hand Rankings.

Omaha High-Low, ligesom enhver anden form for poker, handler om at satse. Omaha high-low har fire satsningsrunder. Størrelserne på satsningerne afhænger af spillets struktur, for hvilken Omaha har tre muligheder:

  • limit spil
  • pot-limit spil
  • no-limit spil

Satsningen i den første runde starter altid med spilleren lige til venstre for big blind. Denne position kaldes nogle gange forhånd. I billedet herunder sidder du i forhånd. Som den første spiller har du tre muligheder. Du kan:

  • folde
  • åbne op med en minimumssats (slæbe dig ind)
  • åbne med et raise

Du vælger handling ved at trykke i en dialog boks. Hvis du folder på noget tidspunkt, vil dine kort blive fjernet fra spillet, de vil ikke længere være at se på skærmen, du sidder ude, indtil næste hånd begynder og du har ikke længere nogen interesse i puljen. Hvis du folder, har næste spiller de samme muligheder. Hvis alle folder, inklusivt small blind, vil puljen gå til big blind og den næste hånd bliver givet.

Hvis du eller en anden laver en åbning, har hver efterfølgende spiller tre muligheder:

  • folde
  • calle, det vil sige, at matche den forudgående sats
  • raise, det vil sige, at forhøje den forudgående satsning

Hver spiller har, efter hinanden, de samme tre valg. Hvis der er foretaget et call, skal hver spiller, der vælger fortsat at være med i hånden, enten calle den samlede satsning eller selve raise. I enhver runde kan der maksimalt bydes én gang og forhøjes tre gange. Når satsningen (også kaldet for handlingen) når til blinds, har de de samme valgmuligheder. De har dog allerede chips i puljen og de chips tæller med i deres satsning. Eksempel: Hvis, i et $2/$4 limit spil, du har åbnet med en satsning på $2 og to spillere har raised, ville den samlede satsning være på $6. Når turen kommer til small blind, ville den spiller kunne folde. Spilleren kunne calle, ved at lægge $5 i puljen. (Han har allerede $1 i puljen.) Eller spilleren kunne raise, ved at lægge $7 i puljen. Dette ville lægge loft over satsningerne for den runde, det vil sige, få dem til at have nået maksimum. (Pot limit og no limit spil har ikke noget loft på antallet af satsninger, der kan laves.)

Første bet

Ligeledes kommer big blind, som allerede har investeret $2 i puljen, med for $2 mindre. Hvis der ikke er blevet raiset, når turen når til big blind, har den spiller det, der kaldes for "option". Han kan vælge at forhøje, hvorefter hver aktiv spiller efter tur får muligheden for at gå med, genforhøje eller trække sig. Big blind kan også vælge ikke at forhøje, hvilket afslutter budrunden. Big blinden i dette valg, kaldes i poker sprogbrug for en levende blind.

At vurdere dine kort

Mens du vurderer dine kort, skal du huske på, at da dette er et high-low split spil, kan gode kort være både lave kort og høje kort. Du ønsker at sidde med en hånd, der er bedst enten som høj eller lav hånd - og ideelt set, en hånd der kan vinde både højt og lavt ("scoop'e" puljen). Husk hele tiden på kvalifikationskravet. For at ende med en lav hånd, skal din start hånd indeholde mindst to kort, der er 8'ere eller mindre. Sammenlignet med seven stud high-low, har Omaha stud high-low en større mængde delte puljer mellem højt og lavt ved showdown. I seven stud high-low, da en spiller kan bruge 5 vilkårlige af sine 7 kort, er sandsynligheden for en lav hånd ret stor. En Omaha high-low pulje kan kun have en lav, hvis mindst tre af fælleskortene er 8'ere eller mindre - og selv da, sker det nogle gange, at ingen spiller kan lave en lav hånd.

Floppet

Når satsningerne for runden er udlignet, det vil sige, så snart alle har haft mulighed for, enten at folde eller matche den samlede satsning, giver dealeren tre kort med billedsiden opad, midt på bordet. Disse tre første fælleskort kaldes for floppet.

Floppet

Den anden satsningsrunde finder sted. I denne runde starter satsningerne ved den første aktive spiller (en som stadig har kort) til venstre for knappen. Hvis small blind callede i den første runde, vil han være den første til at melde, selvom han var den næst sidste til at melde i den første runde. Kun i den første runde (nogle gange kaldet før-flop runden) starter satsningen et andet sted. I alle runder efter den første har den første spiller to muligheder:

  • checke, det vil sige, ikke at lave nogen satsning
  • satse, det vil sige, at lave en satsning inden for den gældende limit for den runde

Hvis der ikke er nogen satsninger, har hver spiller, efter hinanden, de samme valgmuligheder. Der er muligt i alle runder bortset fra den første, at der ikke bliver lavet nogen bets. Ingen bets i en runde kaldes at checke rundt.

Hvis nogen satser, har hver efterfølgende spiller tre muligheder:

  • folde
  • calle, det vil sige, at matche den forudgående sats
  • raise, det vil sige, at forhøje den forudgående satsning

Spillere der checker, beholder deres kort. Hvis nogen satser, vil en spiller, der allerede har checket i den runde, når turen kommer om til ham igen, have tre muligheder. At checke og så raise når turen kommer til én igen, kaldes meget fornuftigt for at check-raise. Hvis du vælger check blot for at bagefter at lave et raise, risikere du at ingen satser.

Turn-kortet

Når satsningerne for den anden runde er udlignet, det vil sige, så snart alle har haft mulighed for, enten at folde eller matche den samlede satsning, giver dealeren endnu et kort med billedsiden opad, midt på bordet. Dette fjerde fælleskort kaldes for turn-kortet.

Turn-kortet

Den tredje satsningsrunde finder sted. Igen starter satsningen ved den første aktive spiller til venstre for knappen. Satsningen fortsætter nøjagtig ligesom i den anden runde. I et limit spil, fortsætter satsningerne i den tredje og fjerde runde normalt i størrelser, der er dobbelt så store som de to første runder.

River-kortet

Når satsningerne for den tredje runde er udlignet, giver dealeren det femte og sidste kort med billedsiden opad, midt på bordet. Dette sidste fælleskort kaldes for river-kortet.

River-kortet

Den fjerde og sidste satsningsrunde finder sted. Igen starter satsningen ved den første aktive spiller til venstre for knappen. Satsningen fortsætter nøjagtig ligesom i de to foregående runder.

Showdown

Når satsningerne for den tredje runde er udlignet, er satsningen ovre og det er tid til showdown. Tilbageværende aktive spillere viser deres kort. Den bedste høje hånd, bestående af den bedste 5-korts kombination af to af hver spillers lommekort og tre fælleskort, vinder halvdelen af puljen. Den bedste lave hånd (så længe den kvalificerer sig ved at bestå af fem forskellige kort, der er 8'ere eller mindre), bestående af den bedste 5-korts kombination af to af hver spillers lommekort og tre fælleskort, vinder halvdelen af puljen. Softwaren bestemmer, hvilke hænder der er vinderhænderne og giver halvdelen af puljen til de spillere, der sidder med hænderne. Hvis ingen hænder kvalificerer til laveste hånd, vil softwaren give hele puljen til den spiller, der har den højeste hånd. Hvis den samme spiller sidder med en kombination af kort, der kvalificerer som både den bedste høje hånd og den bedste lave hånd, vil softwaren tildele den spiller hele puljen.

Spillere viser ikke deres hænder samtidigt. Et showdown forløber i en bestemt rækkefælge.

Softwaren viser først kortene hos den spiller der satsede først, eller lavede et raise sidst i den forgående runde. (Hvis der ikke foregik nogen satsning på river-kortet, vil kortene tilhørende den første spiller, der satsede eller den sidste, der raisede på turn-kortet blive vist først i en showdown - og så videre). Hvis den næste aktive spiller har en bedre hånd, end den der lige blev vist (eller én magen til), viser softwaren hans kort. Hvis den næste aktive spiller ikke har nogen af de to, tilbyder softwaren spilleren et valg. Han kan vise sine kort, hvis han ønsker det eller han kan bare smide dem (at muge ud - en taktik brugt, for ikke at vise, hvad han spillede). Softwaren behandler alle tilbageværende spillere efter tur på samme måde - enten vender den hånden, hvis den er bedre end eller lige så god som en allerede vist hånd, eller også tilbyder den muligheden for at vise eller muge ud - og giver derefter halvdelen af puljen til hver vinderhånd.

showdown

Du skal ikke bekymre dig om at læse dine kort forkert og smide den bedste hånd væk ved et uheld. Så længe du har callet til slutningen af hånden, vil softwaren give puljen til vinderhånden og rapportere værdien af den hånd i chatboksen. Du kan, for eksempel, have været så fokuseret om at ramme en kav hånd, at du ikke lagde mærke til, at selvom du missede den lave, hade du en straight - som var den bedste høje hånd. Softwaren sikrer, at hvis din hånd er den bedste i showdown, så vinder du.

Hvis satsningerne ikke er udlignet i den endelige runde, det vil sige, hvis en spiller satsede eller raisede og ingen callede, så er der ikke noget showdown og softwaren giver puljen til spilleren, der foretog det ikke-callede bet. Dette gælder også i alle tidligere runder. Hvis det sker i en tidligere runde, gives der ikke flere fælleskort, da hånden er afsluttet.

Det kan ske, at en spiller løber tør for chips, inden alle satsningsrunder er færdige. I så tilfælde laves en eller flere side-puljer og softwaren uddeler de pågældende hoved- og side-puljer til de rette spillere. Når en spiller er all-in vil et showdown stadig ske, selvom en satsning eller et raise ikke er blevet modsvaret af et call.

Spillere lader ofte være med at vise hånden, hvis de har tabt. Du er dog berettiget til at se alle kort, der var aktive ved showdown også selvom de ikke blev vist. Tryk på LAST HAND for at åbne et vindue der viser resultaterne af den sidste hånd og alle aktive kort. Du kan i det vindue også præcisere en hvilken som helst tidligere hånd (op til de sidste 50 i din nuværende session), som du ønsker en rapport om.