How to Play - Omaha Hi Comprehensive

Omaha er en variant af hold'em, der er ved at blive meget populær, primært på grund af de mange kombinationer af hænder, der er muligt. I Omaha, starter hver spiller med fire lommekort i stedet for to.

Om det er på nettet eller i mursten-og-mørtel kortrum (m&m), spilles Omaha på den samme måde. Som de fleste former for poker, benytter Omaha et standard spil kort med 52 kort. Omaha spilles normalt med 9 eller 10 spillere på nettet.

Blinds

Hver hånd i Omaha starter med to blinds. Blinds er start-bud, der lægges af to spillere, før kortene deles ud for at skabe spil-action. Hvis der ikke var noget at vinde, ville den første spiller til at melde ikke have nogen grund til at satse. Dealer positionen vises med en hvid skive, med et D, der kaldes Dealer-knappen eller mere simpelt, bare knappen. Dette er den placering, hvorfra dealeren ville give kort, hvis han var én af spillerne. Før der deles kort ud, lægger spilleren til venstre for knappen chips for et beløb, der (normalt) udgør halvdelen af størrelsen på spillets mindstebud. Spilleren till venstre for den spiller, lægger chips, der udgør størrelsen på spillets mindstebud.

Eksempel: i et $2/$4 limit spil, ville small blind være $1 og big blind $2.

Blinds

At sætte sig ved bordet

Når du først sætter dig ned ved et bord, skal du vente indtil big blind når til din position. Dette sker helt af sig selv, da knappen skifter en position til venstre (med uret) efter hver hånd. Alternativt, for at blive tildelt kort med det samme, kan du poste, dvs. lægge en blind svarende til størrelsen på big blind. Hvis du poster, får du kort med det samme og i efterfølgende hænder.

Hver spiller skal betale både en small blind og en big blind til puljen, en gang per runde. Hvis du nogensinde misser blinds i en runde, skal du enten vente til big blind når til dig eller poste begge missede blinds. Dette gør du på én gang. Et beløb svarende til størrelsen på big blind er del af din satsning. (Det spiller for dig.) Et beløb svarende til small blind bliver del af puljen og er ikke en del af din satsning. Eksempel: Har du misset blinds i et $2/$4 limit hold'em-spil, og vil du ikke vente på big blind for at komme med i spillet, lægger du $3 i puljen, hvoraf $2 anses som en del af dit bud, når turen når dig i første runde, og $1 tilhører puljen, der går til en eventuel vinder af hånden.

Første runde

Når blinds er betalt, giver dealeren fire kort, et ad gangen, med billedsiden nedad til hver spiller, startende ved small blind. Disse fire startkort kaldes for lommekort. Dine lommekort vises med billedsiden opad på skærmen, men bare rolig, du er den eneste, der kan se dine lommekort. Kun bagsiden af alle de andre spilleres kort vises på skærmen. Alle de andre spillere har en lignende udsigt, hvor kun deres individuelle lommekort er synlige.

Dine lommekort

Hver spiller starter med fire lommekort i stedet for to (Rent faktisk findes der rigtige spillerum, der tilbyder varianter med fem eller endda seks lommekort, men de varianter vil du ikke finde på nettet). Derpå placerer dealeren fem kort med billedsiden opad, midt på bordet. Disse fælleskort deles af alle spillerne, så hver spiller har adgang til ni kort. Forskellen på Omaha og hold'em er, at hver spiller skal samle en hånd på fem kort ved at brug to af sine lommekort (hverken mere eller mindre end to, men det kan være hvilke som helst) i kombination med tre af de fem fælleskort (hverken mere eller mindre end tre, men det kan være hvilke som helst). Mange flere vinderkombinationer er mulige end i hold'em. Hold'em har kun en to-korts start håndskombination; Omaha har seks.

Selv hvis du ikke har erfaring med Omaha, skal du ikke bekymre dig om, hvilke kort der er de bedste; softwaren vælger automatisk de bedste fem kort for dig, når det bliver tid til at sammenligne hænder.

Ekesmpel: Hvis dine lommekort inkluderer tre esser og der er et es på bordet, har din bedste hånd ikke fire esser. Hvis der samtidig var et par på bordet, ville din bedste hånd være et full house med tre esser. Hvis det fjerde kort var en konge og bordet viste A Q J 10 9 i tre forskellige kuløre, ville din bedste hånd være en es-high straight, den suveræne hånd lige netop på dette flop. Du laver denne hånd ved at bruge A K fra din hånd, sammen med Q J 10 på bordet. (Der er dog chance for, at du skulle dele puljen. Enhver spiller med K Q, K J eller K 10 blandt sine lommekort ville også have en es-high straight.) Du kan se mere om kombinationer og hvad der slår hvad i Hand Rankings.

Omaha, ligesom enhver anden form for poker, handler om at satse. Omaha har fire satsningsrunder. Størrelserne på satsningerne afhænger af spillets struktur, for hvilken Omaha har tre muligheder:

  • limit spil
  • pot-limit spil
  • no-limit spil

Satsningen i den første runde starter altid med spilleren lige til venstre for big blind. Denne position kaldes nogle gange forhånd. I billedet herover sidder du i forhånd. Som den første spiller har du tre muligheder. du kan:

  • folde
  • åbne op med en minimumssats (slæbe dig ind)
  • åbne med et raise

Du vælger din handling ved at klikke i dialog boksen. Hvis du folder på noget tidspunkt, vil dine kort blive fjernet fra spillet, de vil ikke længere være at se på skærmen, du sidder ude, indtil næste hånd begynder og du har ikke længere nogen interesse i puljen. Hvis du folder, har næste spiller de samme muligheder. Hvis alle folder, inklusivt small blind, vil puljen gå til big blind og den næste hånd bliver givet.

Hvis du eller en anden laver en åbning, har hver efterfølgende spiller tre muligheder:

  • folde
  • calle, det vil sige, at matche den forudgående sats
  • raise, det vil sige, at forhøje den forudgående satsning

Hver spiller har efter tur de samme tre valg. Hvis der er foretaget et call, skal hver spiller, der vælger fortsat at være med i hånden, enten calle den samlede satsning eller selve raise. I enhver runde kan der maksimalt bydes én gang og forhøjes tre gange. Når satsningen (også kaldet for handlingen) når til blinds, har de de samme valgmuligheder. De har dog allerede chips i puljen og de chips tæller med i deres satsning. Eksempel: Hvis, i et $2/$4 limit spil, du har åbnet med en satsning på $2 og to spillere har raised, ville den samlede satsning være på $6. Når turen kommer til small blind, ville den spiller kunne folde. Spilleren kunne calle, ved at lægge $5 i puljen. (Han har allerede $1 i puljen.) Eller spilleren kunne raise, ved at lægge $7 i puljen. Dette ville lægge loft over satsningerne for den runde, det vil sige, få dem til at have nået maksimum. (Pot limit og no limit spil har ikke noget loft på antallet af satsninger, der kan laves.)

Første bet

Ligeledes kommer big blind, som allerede har investeret $2 i puljen, med for $2 mindre. Hvis der ikke er blevet raiset, når turen når til big blind, har den spiller det, der kaldes for "option". Han kan vælge at forhøje, hvorefter hver aktiv spiller efter tur får muligheden for at gå med, genforhøje eller trække sig. Big blind kan også vælge ikke at forhøje, hvilket afslutter budrunden. Big blinden i dette valg, kaldes i poker sprogbrug for en levende blind.

Floppet

Når satsningerne for runden er udlignet, det vil sige, så snart alle har haft mulighed for, enten at folde eller matche den samlede satsning, giver dealeren tre kort med billedsiden opad, midt på bordet. Disse tre første fælleskort kaldes for floppet.

Floppet

Den anden satsningsrunde finder sted. I denne runde starter satsningerne ved den første aktive spiller (en som stadig har kort) til venstre for knappen. Hvis small blind callede i den første runde, vil han være den første til at melde, selvom han var den næst sidste til at melde i den første runde. Kun i den første runde (nogle gange kaldet før-flop runden) starter satsningen et andet sted. I alle runder efter den første har den første spiller to muligheder:

    * checke, det vil sige, ikke at lave noget * satse, det vil sige, at lave et bet, der passer til limit for den runde

Hvis ingen satser, har hver spiller efter tur de samme muligheder. Der er muligt i alle runder bortset fra den første, at der ikke bliver lavet nogen bets. Ingen bets i en runde kaldes at checke rundt.

Hvis nogen spiller satser, har hver efterfølgende spiller tre muligheder:

    * folde * calle, det vil sige, at matche de forudgående bets * raise, det vil sige, at forhøje det forudgående bet

En spiller der checker, beholder sine kort. Hvis nogen satser, vil en spiller, der allerede har checket i den runde, når turen kommer om til ham igen, have tre muligheder. At checke og så raise når turen kommer til én igen, kaldes meget fornuftigt for at check-raise. Hvis du checker med den hensigt at raise, risikerer du selvfølgelig, at ingen satser.

Turn-kortet

Når satsningerne for den anden runde er udlignet, det vil sige, så snart alle har haft mulighed for, enten at folde eller matche den samlede satsning, giver dealeren endnu et kort med billedsiden opad, midt på bordet. Dette fjerde fælleskort kaldes for turn-kortet.

Turn-kortet

Den tredje satsningsrunde finder sted. Igen starter satsningen ved den første aktive spiller til venstre for knappen. Satsningen fortsætter nøjagtig ligesom i den anden runde. I et limit spil, fortsætter satsningerne i den tredje og fjerde runde normalt i størrelser, der er dobbelt så store som de to første runder.

River-kortet

Når satsningerne for den tredje runde er udlignet, giver dealeren det femte og sidste kort med billedsiden opad, midt på bordet. Dette sidste fælleskort kaldes for river-kortet.

River-kortet

Den fjerde og sidste satsningsrunde finder sted. Igen starter satsningen ved den første aktive spiller til venstre for knappen. Satsningen fortsætter nøjagtig ligesom i de to foregående runder.

showdown

Når satsningerne for den tredje runde er udlignet, er satsningen ovre og det er tid til showdown. Tilbageværende aktive spillere viser deres hønder og den bedste hånd, bestående af de fem bedste kort, samlet af to af de fire lomme kort i kombination med tre af fælleskortene, vinder. Softwaren bestemmer, hvilken hånd der er vinderhånden og giver puljen til spilleren, der sidder med den hånd.

Spillerne viser ikke deres hænder samtidig. Showdown foregår i en specifik rækkefølge.

Softwaren viser kortene på den første spiller, der satsede, eller den sidste, der raisede i de forudgående runder. (Hvis der ikke foregik nogen satsning på river-kortet, vil kortene tilhørende den første spiller, der satsede eller den sidste, der raisede på turn-kortet blive vist først i en showdown - og så videre). Hvis den næste aktive spiller har en bedre hånd, end den der lige blev vist (eller én magen til), viser softwaren hans kort. Hvis den næste aktive spiller ikke har en bedre hånd, giver softwaren spilleren et valg. Han kan vise sine kort, hvis han ønsker det eller han kan bare smide dem (at muge ud - en taktik brugt, for ikke at vise, hvad han spillede med). Softwaren behandler alle tilbageværende spillere efter tur på samme måde - enten vender den hånden, hvis den er bedre end eller lige så god som en allerede vist hånd, eller også tilbyder den muligheden for at vise eller muge ud - og giver derefter puljen til vinderhånden.

showdown

Vær ikke bekymret for, om du uforsætligt har fejllæst din hånd og derfor kommer til at smide vinderhånden væk ved et uheld. Så længe du har callet til slutningen af hånden, vil softwaren give puljen til vinderhånden og rapportere værdien af den hånd i chatboksen. Eksempel: Du kan have fokuseret så meget på at ramme en flush, at du ikke så, at selv om du missede flushen, har du til gengæld en straight. Softwaren sikrer, at hvis din hånd er den bedste i showdown, så vinder du.

Hvis satsningerne ikke er udlignet i den endelige runde, det vil sige, hvis en spiller satsede eller raisede og ingen callede, så er der ikke noget showdown og softwaren giver puljen til spilleren, der foretog det ikke-callede bet. Dette gælder også i alle tidligere runder. Hvis det sker i en tidligere runde, gives der ikke flere fælleskort, da hånden er afsluttet.

Nogle gange løber en spiller tør for chips, før alle bets er blevet lavet. I så tilfælde laves en eller flere side-puljer og softwaren uddeler de pågældende hoved- og side-puljer til de rette spillere. Når en spiller er gået all-in, kan der laves et ikke-called bet, men en showdown vil stadig finde sted.

Spillere viser ofte ikke en tabende hånd. Du er dog berettiget til at se alle kort, der var aktive ved showdown også selvom de ikke blev vist. Klik på LAST HAND for at fremkalde et nyt vindue, der viser resultatet af den sidste hånd og alle aktive kort. Du kan i det vindue også præcisere en hvilken som helst tidligere hånd (op til de sidste 50 i din nuværende session), som du ønsker en rapport om.