Grundbegreber i Rush Poker*

Howard Lederer

February 2nd, 2010

Se spillertip

Tilbage til prof-tip-arkivet

Full Tilt Poker har for nylig lanceret en ny form for onlinepoker: Rush Poker*. Hvis du ikke kender spillet, vil jeg opfordre dig til at prøve det. I stedet for at spillerne sidder i et 6- eller 9-hånds-spil, sidder de i et spil, hvor op til 2.000 spillere er med. Alle spillerne sidder ved et almindeligt bord, men så snart du vælger at folde, får du straks plads sammen med en anden gruppe spillere, hvor du spiller din næste hånd i stedet for at vente på, at den forrige hånd bliver færdig, og spille den næste hånd imod de samme spillere. Dette lader spillerne spille ca. 300 hænder i timen i stedet for de sædvanlige 80.

Det er ikke kun spændingsmomentet, som gør dette spil anderledes end almindelig onlinepoker. Fordi man spiller imod en anden gruppe spillere på hver hånd, betyder det, at man er nødt til at foretage et par andre justeringer til ens normale ringspilstrategi for at klare sig godt i Rush Poker*.

En stor fejl, som er fristende at begå, er at spille for stramt og vente udelukkende på de bedste hænder. Du folder nemt en marginal hånd, fordi du vil have chancen for at få en monsterhånd næste gang uden at vente. Men du må ikke glemme, at du stadig betaler for blinds. Og hvis du opstrammer dine krav til starthænder for meget, vil disse blinds æde din stak. Faktisk vil jeg foreslå at åbne nogle få spekulative hænder (som f.eks. suitede connectors i mellem- til sen position), fordi det er en god måde at forsøge at stjæle et par blinds på. Men du bør have stor respekt for ethvert 3-bet. Det er ikke så sandsynligt, at spillere vil 3-bette lige så letsindigt, når en ny hånd allerede kommer om nogle få sekunder.

En vane, som er svær at bryde, er at spille i henhold til et image ved bordet. I Rush Poker* har du ikke noget image. Hvis du har stjålet et par blinds på det sidste, behøver du ikke bekymre dig over, at dine modspillere ved noget om det. Faktisk kan de ikke vide det, fordi de ikke sad sammen med dig, da du stjal de blinds. Hvis du lige har slow-playet et stort par, behøver du ikke være bange for at prøve det igen næste gang. I stedet for at bekymre dig om at beskytte dit image ved bordet, bør du ubarmhjertigt udnytte grundlæggende strategier og afstraffe dine modspilleres mulige hænder, som burde være mere forudsigelige.

At spille godt poker handler om at justere din strategi korrekt under forskellige spilleomstændigheder. Rush Poker* byder på helt andre vilkår end et almindeligt ringspil, så det er vigtigt at foretage de rette justeringer. Hvis du foretager disse justeringer, vil du opleve, at du får en masse succes og samtidig har det rigtig sjovt med at spille det hurtigste spil på internettet.

* Patentanmeldt





Howard Lederer