How to Play - Razz Comprehensive
Razz er en af de mindre kendte poker varianter. På trods af at den har sin egen konkurrence i World Series of Poker, finder du den nok ikke i mange dine lokale spillesteder.
Ligesom de fleste andre poker varianter bruger razz et standard sæt spillekort med 52 kort. Man spiller ved et bord med plads til otte spillere og ligner meget det mere almindelige 7 card stud. I razz gælder det imidlertid om at få den lavest mulige hånd.
Hver spiller starter med to lommekort og et åbent kort; dealeren giver derefter hver aktive spiller yderligere tre åbne kort og endnu et lukket lommekort. Alle spillere, der spiller med i alle runder, ender med at have syv kort - fire åbne og tre lukkede. Ved showdown vinder den spiller, der kan lave den bedste LAVE hånd med fem af sine syv kort. Esser er altid lave, og flushes og straights har ingen betydning for værdien af en hånd. Den bedst mulige hånd er A-2-3-4-5.
Hver omgang af razz begynder med, at spillerne putter deres ante i puljen. En ante er et indskud man betaler til puljen inden kortene bliver givet med det foremål at sætte gang i spillet. I razz er en ante normalt 20% af den mindre satsnings limit. For eksempel, i et $2/$4 limit spil, er en ante 40 cents. Hver spiller skal ante før hver hånd før de får deres kort.
Når du sætter dig ved bordet vil du først blive bedt om at ante, og umiddelbart derefter vil du blive givet kort. Der er ingen blinds i razz.I razz roterer dealerens position ikke, i modsætning til blind spil. Den nominelle dealer position indikeres af en hvid knap, kaldet stud-knappen. Stud-knappen er altid ved sæde 8, og hver ny kortgivning starter altid ved sæde 1. Det første kort i efterfølgende runder bliver altid givet til den første aktive spiller (altså en der har call'et på alle satsninger, eller er gået all in -- det vil sige, at spilleren ikke har nok chips til at kunne lave et almindeligt call) der sidder til venstre for knappen. Hvis du roterer bordet for at ændre din position på skærmen, vil knappen også følge med. Dette gør det tydeligt, hvilken position der er dealeren. Dette er dog kun vigtigt i det tilfælde hvor to eller flere spillere har identiske åbne kort. Hvis nogle hænder efter den første runde har samme værdi, er det den nærmeste hånd til venstre for knappen, der satser først.
Når alle har betalt ante, giver dealeren to lukkede kort til hver spiller og et åbent, begyndende med spilleren ved sæde 1. De to lukkede kort kaldes lommekort. Dine lommekort kan ses med billedsiden opad på din skærm, men bare rolig! Kun du kan se dine lommekort. Det er kun bagsiden af alle andre spilleres lommekort der kan ses på skærmen. Alle andre spillere har det samme overblik, med kun deres egne lommekort synlige. Du kan se hvilke af dine kort, der er åbne og hvilke der lommekort udfra deres position, fordi lommekortene er nederst. Du kan se de andre spilleres åbne kort og de kan se dine.

Razz, som alle andre poker varianter, handler om at satse. Razz har fem satsningsrunder. Størrelsen af satsen afhænger af spillets struktur. Alle razz spil hos Full Tilt Poker er limit spil. De første to satsningsrunder er på et niveau, de efterfølgende tre er på det dobbelte af det niveau.
Tredje Street
I den første runde (kaldet tredje street), begynder satsningen hos den spiller med det højeste åbne kort. Denne satsning er en tvungen satsning. Satsningen skal mindst være på et specificeret minimum, kaldet et bring-in, men det kan også være højere. Et bring-in er normalt en fjerdedel af den lave limit. Hvis to eller flere spillere har åbne kort med samme rangering, så er det kuløren, i bridge rækkefølge (spar, hjerter, ruder, klør), der bestemmer, hvem der skal lave bring-in. Dette er det eneste tidspunkt kulør har nogen betydning i razz. For eksempel, hvis tre dronninger er givet i den første runde i denne orden: Qd, Qh, Qs, skal spilleren med Qs lave en bring-in satsning.
I billedet ovenover har du det højeste kort. Du skal lave en satsning. Du har kun to valgmuligheder. Du kan:
- åbne for en bring-in satsning.
- færdiggøre satsningen - det vil sige, forhøje satsningen til den lave limit.
Du vælger handling ved at trykke i en dialog boks. Mens du altid kan færdiggøre satsningen, vel du finde at flere spillere tit åbner med minimumsbeløbet. Hvis alle folder, vinder du alles ante, og den næste hånd gives.
Dog ville de færreste folde på et bring-in.
Hvis du åbner op for et bring-in, har alle efterfølgende spillere tre valg:
- folde
- call'e -- dvs. satse bring-in beløbet.
- raise -- dvs. hæve den forudgående satsning.

Hver spiller har, efter hinanden, de samme tre valg. Hvis der har været et raise, må de spillere, der vil være med, enten lave et call på den samlede satsning indtil videre, eller selv lave et raise. I enhver runde kan der maksimalt satses én gang og raises tre gange. Et bring-in og en færdiggjort satsning tæller kun som én satsning i første runde. For eksempel, i et $2/$4 limit spil, kan du åbne for et 50-cent bring-in, en anden spiller færdiggøre satsningen på $2, og to spillere kan lave et raise. Det bringer den totale satsning til $6. Det svare til tre satsninger, og en anden spiller kan lave et raise mere. Det ville sætte en stopper for satsningen i den runde, da det er nået maximum.
Hvis du folder efter et raise, bliver dine kort fjernet fra spillet og kan ikke længere ses på skærmen.
Fjerde Street
Når satsningsrunden er færdig og alle har haft mulighed for enten at folde eller matche den totale satsning, giver dealeren hver aktive spiller et andet åbent kort (fjerde street). Spillere, der stadig er med, har en ny satsningsrunde.
Satsningen i fjerde street skal være det samme beløb som den lave limit. I denne, og alle efterfølgende runder, er det altid spilleren med mindste hånd der starter med at satse. Hvis to eller flere spillere har de samme lave kort, er det den nærmeste hånd til venstre for knappen, der satser først. På billedet kan du se, at siden du sidder tættest på knappen skal du byde først, selvom den anden spiller har kort med samme værdi.

Bare rolig, du skal ikke bekymre dig om, hvem der skal satse først. Softwaren fortæller dig når det er din tur. Den fortæller dig også, hvilke muligheder du har. Alt du skal gøre, er at trykke på dit valg.
I alle runder efter tredje street har den første aktive spiller to valgmuligheder:
- checke - dvs. at du ikke laver en satsning.
- satse - dvs. at du lave en satsning inden for den fastsatte limit for den runde.
Hvis der ikke er nogen satsninger, har hver spiller, efter hinanden, de samme valgmuligheder. Med undtagelse af tredje street, kan alle runder foregå uden nogen satsninger. Når ingen satser i en runde kaldes det "checket rundt".
Hvis nogen satser, har hver efterfølgende spiller tre muligheder:
- folde
- call'e -- dvs. satse bring-in beløbet.
- raise -- dvs. hæve den forudgående satsning.
Spillere der checker, beholder deres kort. Skulle nogen satse, har en spiller, der tidligere havde valgt check, en af de forudgående tre muligheder.
At vælge check for derefter at lave et raise når det igen er din tur til at satse, kaldes et "check-raise". Hvis du vælger check blot for at bagefter at lave et raise, risikere du at ingen satser.
Femte Street
Når satsningsrunden er færdig og alle har haft mulighed for enten at vælge check eller matche den totale satsning, giver dealeren hver aktiv spiller et tredje åbent kort (femte street). Spillere, der stadig er med, har en ny satsningsrunde. Satsningen i femte street skal være det samme beløb som den høje limit og sådan er det også i de efterfølgende satsningsrunder.
Sjette Street
Når satsningen i femte street er færdig, giver dealeren alle aktive spillere et fjerde åbent kort (sjette street). Spillere, der stadig er med, har en ny satsningsrunde. Satsningen her er stadig samme beløb som den høje limit..
Syvende Street
Når satsningsrunden i sjette street er færdig, giver dealeren alle aktive spillere et sidste lukket lommekort (syvende street eller river-kortet). Spillere, der stadig er med, har en sidste satsningsrunde. Satsningsrunden forgår på samme måde som de tre forudgående.
(I det sjældne tilfælde at alle otte spillere på tidspunkt stadig er med, ville der ikke være nok kort til alle spillere. Skulle dette ske, vil et enkelt "fælles" kort blive givet, som spillerne frit kan benytte til deres hånd).
Showdown
Når alle har matchet satsningen i syvende street, er satsningsrunden færdig og det er tid til showdown. Tilbageværende aktive spillere viser deres kort og spilleren med de laveste fem af de syv kort, vinder. Softwaren afgører, hvem der har den bedste hånd og tildeler puljen til den spiller.
Spillere viser ikke deres hænder samtidigt. Et showdown forløber i en bestemt rækkefælge.
Softwaren viser først kortene hos den spiller der satsede først, eller lavede et raise sidst i den forgående runde. (Hvis der ikke var nogen satsninger i syvende street, er det kortene hos den spiller der satsede først, eller lavede et raise sidst i sjette street, der vises først, osv.) Hvis den næste aktive spiller har en lavere hånd end den der lige er vist (eller lige så god), viser softwaren hans kort. Hvis den næste aktive spiller ikke har en lavere hånd, giver softwaren den spiller et valg. Han kan vise sine kort, hvis han ønsker det eller han kan bare smide dem (at muge ud - en taktik brugt, for ikke at vise, hvad han spillede). Softwaren giver resten af de aktive spillere, en efter hinanden, de samme valgmuligheder, enten at vise hånden hvis den er lavere end (eller lig med) de viste, eller at muge ud, og tildeler puljen til spilleren med den bedste lave hånd.
Du skal ikke bekymre dig om at læse dine kort forkert og smide den bedste hånd væk ved et uheld. Så længe du har valgt at call'e til slutningen, vil softwaren tildele puljen til vinderen og viser i chat boksen værdien af den hånd.
Hvis satsningen ikke matches i syvende street -- dvs. at en spiller satsede eller lavede et raise og ingen andre lavede et call, er der ikke et showdown og softwaren tildeler puljen til denne spiller. Dette er også tilfældet i alle tidligere runder. Skulle dette ske i en tidligere runde, gives der ikke flere kort, puljen tildeles vinderen og hånden er færdig.
Det kan ske, at en spiller løber tør for chips, inden alle satsningsrunder er færdige. I dette tilfælde vil der blive skabt en eller flere side-puljer, og softwaren tildeler de korrekte side- og hoved-puljer. Når en spiller er all-in vil et showdown stadig ske, selvom en satsning eller et raise ikke er blevet modsvaret af et call.
Spillere lader ofte være med at vise hånden, hvis de har tabt. Du har dog ret til at se alle kort, der var aktive i et showdown, også selvom disse ikke blev vist. Tryk på LAST HAND for at åbne et vindue der viser resultaterne af den sidste hånd og alle aktive kort. Du kan også bede om at se andre forudgående hænder (op til og med de sidste 50 i den nuværende session).

