Rush Poker* Turneringer - FAQ

Hvad er en Rush Poker* Turnering?

En Rush Poker* Turnering er det nyeste turneringsformat på Full Tilt Poker. Når du spiller i en Rush Poker* Turnering, vil du være med i en stor spillergruppe og spille ved et nyt bord imod nye modspillere i hver eneste hånd, du spiller.

Efterhånden som spillerne elimineres fra turneringen, vil der kun være få spillere ved hvert bord for at sikre, at rytmen i spillet ikke bliver langsommere. Når turneringen er nået til finalebordet, fortsætter den som en standardturnering, og der spilles en hånd ad gangen, indtil turneringen er fuldført.

Hvad gør Quick Fold knappen?

 Quick Fold knappen - findes nederst på Rush Poker* Turnerings-bordene - flytter dig straks til et andet bord for at spille din næste hånd, også selv om det endnu ikke var din tur til at handle. Spillerne ved dit foregående bord vil ikke se, at du har foldet, før det ville have været din tur til at handle.

Du kan bruge Quick Fold knappen når som helst i løbet af en hånd, med mindre du har chips i puljen, eller du er oppe imod et bet (inklusive når du er i big blind), eller du er all-in. Pas på – når først du har klikket på Quick Fold knappen, kan du ikke ombestemme dig.

Hvordan afgøres det, hvem der poster blinds, og hvilken position spillerne får i en Rush Poker* Turnering?

Når der oprettes et nyt bord i en Rush Poker* Turnering, tildeles big blind og small blind til de spillere, der har siddet der i længst tid uden at poste. Dette sikrer en bedre retfærdighed, især i en turnerings seneste faser. Hvis der er to spillere, som har været der lige længe uden at poste, tildeles blind tilfældigt en af de pågældende spillere. Så snart disse positioner er afgjort, tildeles alle de øvrige positioner i tilfældig orden.

I Rush Poker* Turneringer fastsættes tidsforløbet mellem blinds på grundlag af en blanding af almindelig tid (sekunder) og antal spillede hænder. Dette sker for at sikre, at spillerne ikke kan få nogen fordel ud af at forsinke spillet med vilje. Disse turneringer er konstrueret med henblik på at fremme hurtigt spil; men der er ingen fordel ved at spille alt for hurtigt, fordi hver delte hånd tæller med i mindst et fastsat tidsforløb.

Har jeg lige så meget tid til at handle i en Rush Poker* Turnering som i en almindelig turnering?

Nej, der er adskillige forskelle hvad angår den tid, som du har til at handle i en Rush Poker* Turnering:

  • Hvis det er din tur til at handle pre-flop, og der ikke har været noget raise op til dig, så har du kortere tid til at tage en beslutning
  • Hvis det er din tur til at handle pre-flop, og der har været et raise op til dig, så har du et standardtidsrum til at tage en beslutning; men hvis du ikke af egen vilje har indskudt penge i puljen, vil du ikke kunne bruge din tidsbank
  • Du har et standardtidsrum til at beslutte dig og mulighed for at aktivere din tidsbank når som helst, efter floppen er lagt
  • Frakobling af tidsbanker er ikke muligt i en Rush Poker* Turnering - hvis du bliver afbrudt i spillet under en Rush Poker* Turnering, udløber din tid, og din hånd foldes automatisk, indtil din forbindelse til spillet er genoprettet

Hvorfor bliver spillet ved bordene til short-handed, når der er færre end 30 spillere tilbage?

For at kunne opretholde den hurtige spillerytme under en Rush Poker* Turnering begynder bordene at spille short-handed, når der er 28 spillere eller færre tilbage. Her ser du en short-handed bordstruktur i en standard 9-hånds Rush Poker* Turnering:

  • 22 til 28 tilbageværende spillere = 8-hånds borde
  • 19 til 21 tilbageværende spillere = 7-hånds borde
  • 16 til 18 tilbageværende spillere = 6-hånds borde
  • 13 til 15 tilbageværende spillere = 5-hånds borde
  • 10 til 12 tilbageværende spillere = 4-hånds borde

Rush Poker* Turneringer, der begynder med 6-hånds borde, følger samme struktur som herover, så snart der er mindre end 16 tilbageværende spillere. Når der er 7 til 9 tilbageværende spillere, bliver bordene til 3-hånds.

Rush Poker* Turneringer, der begynder med 8-hånds borde, følger samme struktur som herover, så snart der er mindre end 22 tilbageværende spillere. Når der er 9 tilbageværende spillere, bliver bordene til 3-hånds.

Hvad sker der, når en Rush Poker* Turnering når til finalebordet?

Når finalebordet i enhver Rush Poker* Turnering er nået, skifter spillet fra at være i "Rush Mode" til "Standard Mode", hvor der spilles en hånd ad gangen, indtil turneringen er til ende.

Hvorfor kan jeg ikke se med i en Rush Poker* Turnering?

Da hver enkelt spiller ”flyttes” til et nyt bord ved hver hånds afslutning, og disse har deres egen unikke oversigt over handlingen, så er der ikke nogen vedvarende borde at se på, så længe en Rush Poker* Turnering foregår i "Rush Mode". Men så snart en Rush Poker* Turnering når frem til finalebordet, og spillet skifter til spil i ”Standard Mode”, så er det muligt at være tilskuer.

* Patentanmeldt - Klik her for yderligere oplysninger