How to Play - Tournament Rules

- En "Turnering" er en dyst, i hvilken alle spillere starter med det samme beløb i chips. Blinds/antes stiger konstant igennem turneringen og spillet vil fortsætte, indtil én spiller sidder med alle chipsene. Præmier vil blive uddelt baseret på rækkefølgen, man sluttede i.
- Sit'n'Gos er små turneringer, der begynder, så snart de er fyldt op.
- Registrering til multi-table turneringer er åben indtil turneringens opslåede start tidspunkt. Så snart en turnering er udfyldt, vil registreringen forblive åben indtil turneringens opslåede start tidspunkt, men ingen nye tilmeldinger vil være mulige, med mindre en eller flere tilmeldte melder sig ud af turneringen.
- Registrering i en turnering indebærer en spillers accept af risikoen for Internet driftsafbrydelse, lags eller forsinkelser. Full Tilt Poker påtager sig intet ansvar for en spillers driftsafbrydelse bortset fra i tilfælde af server nedbrud.
- Alle opslåede turneringer vil begynde at anbringe spillerne præcis på det tidspunkt, der er opslået i Turneringslobbyen. Alle Sit'n'Gos vil begynde, så snart de er fyldte.
- Refundering for turneringer gives kun til spillere, hvis de afmelder sig inden turneringens starttidspunkt og vil blive automatisk krediteret til spillerens konto. Spillere kan afmelde sig en turnering, indtil anbringelse af spillerne begynder.
- Med mindre det er specielt noteret for et specifikt promoveringstilbud, vil alle spillere begynde med det samme beløb i chips. Generelt begynder spillere med 1500 i chips.
- Spillere der har fået deres plads i turneringen gennem en satellit, kan ikke afmelde sig turneringen. Hvis en spiller ikke kan deltage i en turnering, til hvilken han har vundet indgang, vil de miste deres indgang og vil ikke få turneringens buy-in krediteret til deres Full Tilt Poker spillerkonto.
- Anbringelse af spillere vil foregå tilfældigt. Det er ikke tilladt at skifte plads. Knappen vil blive placeret til højre for plads 1 for at starte spillet.
- I løbet af turneringen kan oplysninger om største stack, mindste stack, gennemsnits stack, næste niveau og næste pause findes ved at klikke på Tournament Info i turnerings lobbyen eller Info ved bordet.
- Der vil være en enkelt 5 minutters pause efter en time i Sit'n'Go turneringer. I Multi-Table pokerturneringer tages en 5-minutters pause hver time.
- Præmier vil blive tildelt som opslået i Tournament Info boksen, som kan findes i Turnerings Lobbyen. Disse præmier er genstand for ændring indtil registreringen lukker og kan variere eftersom antallet af deltagere ændrer sig. Generelle udbetalingsoplysninger kan findes i Payout Structures sektionen på hjemmesiden.
- Full Tilt Poker tilbyder spillere muligheden for at tjene en Bust-Out Bounty mod enhver rød proff, der spiller i en opslået turnering om rigtige penge. Disse dusører gælder ikke for røde proffer, der spiller i S&G turneringer. Spillere, som slår en rød proff ud fra en turnering, vil modtage en dusør svarende til deres turnerings buy-in, ikke inklusive turneringsgebyret, op til $200. Spillere i turneringer med buy-ins på mere end $200 vil modtage en dusør på $200 for enhver proff, de slår ud. I de sjældne tilfælde, hvor flere spillere deler en pulje, hvor en rød proff bliver slået ud, vil alle spillere, der deler puljen, modtage en fuld dusør for at slå den røde proff ud. Hvis der fortsat spilles i en kvalifikationsturnering, efter at alle toppræmierne er blevet vundet, vil en spiller ikke længere have mulighed for at få en dusør for nogen rød proff, der stadig er med. For eksempel, hvis en turnering tilbyder World Series of Poker Main Event pladser til de, der slutter på top fem og en rød proff er blandt de sidste fem spillere i spillet, vil der ikke være nogen dusør for at slå ham eller hende ud af spillet.
- Full Tilt Poker forbeholder sig retten til at ændre den garanterede præmiesum eller udbetalingsstrukturen uden varsel.
- Præmiesums udbetalingerne i alle poker turneringer vil være præcis som beskrevet i Payout Schedule. Enhver aftale lavet mellem spillere er udelukkende spillernes ansvar. Ingen assistance vil blive ydet angående at lave eller overholde alle senere overførsler.
- Når en spiller mister alle sine chips, vil vedkommende være elimineret fra spillet og en eventuel præmiesum vil straks blive krediteret til spillerens konto.
- Spillere er forpligtet til at betale deres blinds og/eller antes.
- I spil med blinds, vil big blind altid gå med uret til den næste spiller ved bordet. Small blind vil gå til pladsen for den spiller, der betalte den forrige big blind. Hvis spilleren, der sidder i big blind, bliver elimineret og der ikke bringes en anden spiller ind for at afløse den eliminerede spiller, vil der ikke være nogen small blind på den næste hånd. Knappen vil normalt gå til den plads, der lige har haft small blind. Når et spil går fra at have mere end to spillere til heads up spil, vil bevægelsen af small blind og knappen blive ændret af regel 17.
- Når der er to spillere tilbage i en turnering, vil spilleren, der skulle have fået big blind, få den og spilleren i small blind positionen vil modtage knappen.
- Efterhånden som spillere bliver elimineret fra turneringen, kan bordene blive balanceret, for at sikre at alle borde har et ens antal spillere (eller så tæt på som muligt). Spillere kan flyttes til en hvilken som helst plads og skal overtage eventuelle forpligtelser ved den plads, hvilket kan betyde, spilleren skal tage small blind, big blind eller knappen. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at en spiller misser en hånd, hvis de bliver rykket til en plads mellem knappen og small blind.
- Når der er mere end 6 borde tilbage i turneringen, kan et bord blive opholdt ved afslutningen af en hånd, hvis det har 3 eller færre spillere end bordet med flest spillere. Hvis der er 6 eller færre borde tilbage i turneringen, kan et bord blive opholdt ved afslutningen af en hånd, hvis det har 2 eller flere spillere færre end bordet med flest spillere. Bordet vil få lov til at fortsætte med en ny hånd, så snart ubalancen i antallet af spillere er blevet korrigeret (enten ved at flytte flere spillere til det opholdte bord, eller hvis spillere bliver elimineret eller flyttet fra bordet med flest spillere).
- Hvis der er en delt pulje, som ikke går lige op med antallet af spillere, der skal dele den, vil de "ekstra" chips blive uddelt til spilleren til venstre for knappen.
- I Limit turneringer er bets begrænset til 4 i hver satsningsrunde - den indledende satsning plus 3 raises. Dette gælder uanset antallet af spillere, der er tilbage i turneringen.
- I Pot Limit og/eller No Limit turneringer er der ingen begrænsninger på antallet af raises.
- Hvis to eller flere spillere bliver elimineret på den samme hånd, bliver spilleren, der havde flest chips ved starten af hånden, placeret højest. Hvis spillere startede hånden med ens beløb i chips, står begge spiller lige om rangeringen og eventuelle præmiesummer vil blive delt ligeligt mellem dem. I sjældne tilfælde vil to spillere blive slået ud på nøjagtig samme tid ved to forskellige borde. I disse tilfælde vil spillerne blive regnet, som om de blev elimineret i samme hånd.
- Hånd-for-hånd kortgivning kan blive vedtaget i løbet af enhver turnering. Dette gør det ubrugeligt at spille langsomt. Hånd-for-hånd spil bliver generelt indført efterhånden som spillerne nærmer sig pengene og finalebordet. Under hånd-for-hånd spil vil alle borde regnes for samme hånd, indtil de alle afslutter deres igangværende hånd. Derfor vil spillere elimineret ved forskellige borde regnes for at være elimineret i samme hånd.
- Spillere, der ikke melder på deres hånd i tide, lige meget om de er tilsluttet eller ej, vil blive check-folded. Hvis din computer afbryder forbindelsen midt i en hånd, vil din hånd blive check-folded, med mindre du når tilbage, inden din tid udløber. Spillere der mister forbindelsen under en event, vil stadig blive afkrævet blinds, indtil de kan slutte sig til turneringen igen.
- Det er ikke tilladt at spille svagt eller at dumpe chips. Enhver form for uetisk spil kan resultere i opsigelse af den krænkende parts konto og/eller fortabelse af eventuelle præmier.
- Spillere og tilskuere må ikke diskutere en hånd, før handlingen er ovre. Spillere er forpligtet til at beskytte de andre spillere i turneringen til enhver tid. Diskussion af foldede kort eller mulige hænder er ikke tilladt.
- I tilfælde af et serversammenbrud, vil igangværende hænder ved alle borde blive gendannet ved at rulle dem tilbage. Hver spillers chipssum vil blive stillet tilbage til summen, den havde ved håndens start.
- Af og til, på grund af tekniske problemer, kan en turnering blive aflyst. Alt efter turneringens status på aflysningstidspunktet, vil Full Tilt Poker gøre det følgende:
- Hvis turneringen er annulleret før den er gået igang - Spillere vil få deres buy-ins og gebyr retur i samme møntfod, de benyttede til at tilmelde sig turneringen (rigtige penge, poletter, osv.),
med mindre de fik en plads i turneringen igennem en satellit, i hvilket tilfælde de vil blive refunderet den normale buy-in for turneringen.
- Hvis turneringen endnu ikke havde nået til pengene - Alle spillere stadig med i turneringen ved aflysningstidspunktet, vil få deres buy-in og gebyr tilbage. Spillere vil få deres buy-ins refunderet i samme møntfod, de benyttede til at tilmelde sig turneringen (rigtige penge, poletter, osv.),
med mindre de fik en plads i turneringen igennem en satellit, i hvilket tilfælde de vil blive refunderet den normale buy-in for turneringen. Desuden vil buy-ins fra allerede eliminerede spillere blive delt op og uddelt til de resterende spillere, baseret på størrelsen af deres chipssum. Garantier og penge tilføjet til præmiesummen vil ikke blive inkluderet i spiller udbetalingerne.
- Hvis turneringen har nået pengene - Alle spillere stadig med i turneringen ved aflysningstidspunktet, vil modtage den næste garanterede udbetaling og få deres turneringsgebyr refunderet. Desuden vil den resterende præmiesum blive delt mellem de tilbageværende spillere, baseret på størrelsen af deres chipssum.
- Hvis turneringen giver en ikke-penge præmie, så som en World Series of Poker præmie pakke, vil Full Tilt Poker fastsætte en værdi til præmien og uddele summen mellem de tilbageværende spillere, baseret på størrelsen af deres chipssum. Hvis alle de resterende spillere hver har vundet førstepræmien ved aflysningstidspunktet (f.eks., de resterende spillere har allerede hver sikret sig en WSOP præmie pakke),
vil de hver beholde deres præmie.
- Turneringsspillere skal overholde reglerne anført i vores brugervilkår. Turneringsreglerne og policen indeholdt heri udgør den fuldstændige forståelse mellem Spiller og Full Tilt Poker med hensyn til Spillers aktiviteter ved enhver Full Tilt Poker turnering, bortset fra de ellers specificerede i eventuelle poker turneringsregler vedrørende den pågældende turnering, som opslået på Full Tilt Poker hjemmesiden.
- Full Tilt Poker forbeholder sig retten til at ændre eller revidere Turneringsreglerne til enhver tid uden at informere Spillerne. Sådanne ændringer eller tilføjelser vil være effektive, fra de bliver anført på FulltiltPoker.com hjemmesiden. Det er udelukkende Spillerens ansvar at gennemse Turneringsregler og Police og at være på forkant med enhver ændring.
- Turneringstilmeldelsen skal møde minimumskravene for sådanne events eller turneringen vil blive aflyst. I tilfælde af aflysning på grund af manglende tilmeldinger, vil alle buy-ins og gebyrer blive refunderet til spillernes konti
- Full Tilt Poker forbeholder sig retten til til enhver tid at aflyse eller ændre tidspunktet for turneringer, uanset grund, med eller uden varsel.
- Full Tilt Pokers management beslutninger er endelige i alle henseender.